Status for afskydning pr. 3. okt. 2016

Download (PDF, 560KB)

Efter den første måneds jagt er der indberettet 25 hjorte, 2 kalve og 1 smalhind (skudt 1/10-16). Til sammenligning blev der i september 2015 indberettet 35 hjorte.
Af de nedlagte hjorte er 15 nedlagt på arealer udenfor Kronhjorte.dk’s medlemmer, hvilket er på niveau med sidste år. Nedgangen på ca. 10 hjorte sammenlignet med 2015 skal derfor findes i et mindre udbytte blandt kronhjorte.dk’s medlemmer i den første måned. Indeværende år er der indberettet 10 hjorte mod 21 hjorte i sidste sæson.
Der er på linie med sidste år ikke indberettet noget dåvildt endnu.

Vi er stadig meget interesserede i at estimere alderen på nedlagte hjorte, og modtager meget gerne kæber fra hjorte nedlagt i indeværende sæson – dette er både gældende for hjorte nedlagt af medlemmer som ikke medlemmer.

Fredag d. 28. oktober inviteres der, vanen tro, til fælles koordineret kalvejagt på egne arealer og efterfølgende morgenkaffe i Vorbasse Klubhus. Husk tilmelding i god tid, så vi kan koordinere rundstykker m.m. med jagtforeningen.

Knæk og bræk
Kronhjorte.dk

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.