Virker det at ændre jagttiderne?

En ny forvaltningsmodel for dåvildtet er netop nu til debat. Mange modeller er i spil og der er mange argumenter for og imod. Det kan være svært at spå om fremtiden og dermed effekten af fremtidige modeller, men man kan måle på historien.

Historisk har vi, i Danmark, forsøgt at udøve vildtforvaltning via ændringer i jagttiderne. Dette er gjort på såvel småvildt som på det større klovbærende vildt, ud fra formodningen om at længere jagttid vil betyde større udbytte, og omvendt at kortere jagttid vil betyde mindre udbyttet.

Målt på de historiske data, er konklusionen dog helt klar. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem jagttidens længde og vildtudbyttet, hvilket illusteres i dette notat.

Der er derfor ikke nogle saglige eller faglige argumenter for at anvende reguleringer af jagttiden som instrument i vildtforvaltningen. Omvendt kan der selvfølgelige være politiske eller ideologiske argumenter for at gøre det. Eksempelvis hvis man ønsker at reducere jagtmulighederne for de danske jægere, eller måske endda helt forbyde jagt! I dette tilfælde kan det være en god ide at arbejde for vildtforvaltning via jagttidsreguleringer.

Omvendt: Hvis man ønsker at bevare den frie jagtret i Danmark og dermed den største forvaltningsmæssige og jagtlige frihed, er man nødt til at kæmpe for nye og andre måde at udøve vildtforvaltning på.

Tak for opbakningen!

Kronhjorte.dk

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.