Kronvildt: 105 stykker nedlagt
Den samlede afskydning af kronvildt endte på 105 stykker i 2025/26, mod 108 stykker året før. Med stort set de samme indberettere som i 2024/25 er tallene direkte sammenlignelige.

Fordelingen mellem hjorte, hinder og kalve ligner tidligere år: 39 % hjorte, 28 % hinder og 33 % kalve blev nedlagt i denne sæson – meget tæt på gennemsnittet for perioden.
Flere ældre hjorte i år
Et af de tydeligste kendetegn ved sæsonen er, at der er nedlagt mange spidshjorte, men samtidig flere ældre hjorte end i 2024/25. Ser man på trofæbærende hjorte fordelt efter størrelse, tegner der sig dette billede:

Andelen af store hjorte (12+ ender) er steget markant til 32 % af de trofæbærende hjorte – den næsthøjeste andel i de seneste syv sæsoner, kun overgået af 2019/20. Samtidig er andelen af mellemstore hjorte faldet til blot 17 %. Det tyder på, at flere hjorte får lov at blive gamle, samtidig med at der stadig nedlægges en del unge/spidshjorte.
Årets hjort blev nedlagt af Finn Jørgensen.

Dåvildt: fortsat lavt niveau
Afskydningen af dåvildt blandt medlemmerne endte på 14 stykker i alt i 2025/26 – det laveste niveau i den femårige periode, der er registreret. Fordelt på kategorier: 1 kalv, 10 dåer og 3 hjorte. Til sammenligning lå det samlede antal på 24-26 stykker i de foregående fire sæsoner.

