Ny sæson 2026-27

Vi vil gerne ønske alle Knæk & Bræk i forbindelse med jagten på kronhjort fra 1. september til 15. september og jagterne i den øvrige sæson.

Samtidig gør vi opmærksom på følgende:

Forvaltning på Orange ordning:

– De jagtetiske regler respekteres og efterleves
– Afskydningen af trofæbærende handyr (defineret som spidshjort over ørehøjde eller større) begrænses til 1 dyr pr. påbegyndt 100 ha. på ejendommen. Konkret medfører dette, at:
– Ejendomme fra 5-100 ha.: Max 1 trofæbærende handyr pr. sæson
– Ejendomme fra 101-200 ha: Max 2 trofæbærende handyr pr. sæson
– Ejendomme fra 201-300 ha: Max 3 trofæbærende handyr pr. sæson
– Ejendomme fra 301-400 ha: Max 4 trofæbærende handyr pr. sæson
– Ejendomme fra 401-500 ha: Max 5 trofæbærende handyr pr. sæson

– Alle koordinerede jagter med naboejendomme afholdes efter parolen: kalv, smalhind, hind og hjort under ørehøjde (ingen trofæbærende hjorte til afskydning på de store koordinerede fællesjagter).Ligeledes opfordrer vi til at skåne hinden/dåen da ulvene har gjort et stort indhug i antallet af stykker klovbærende vildt i området
– At nedlagt vildt indberettes inkl. kønsangivelse til kronhjorte.dk senest 48 timer efter jagtafslutning.
– Alle nedlagte hjorte fremvises på årsmødet i Hovborg (trofæ + kæbe)
 

Forvaltning på Gul ordning:

– Jagtetiske regler for hjortevildt
– Åbenhed og indberetning af afskydning
– Frivillig fredning af 8-, 9- og 10-ender kronhjorte

Vi opfordrer ligeledes de som endnu ikke er medlem af kronhjorte.dk til at melde sig ind i foreningen.

Endnu en gang Knæk & Bræk.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.