Skifte i bestyrelsen

I forlængelse af,  at Ole Holm er udpeget som formand for Den Regionale Hjortevildtgruppe, Sydjylland, fratræder han som formand for Kronhjorte.dk og udtræder ligeledes af bestyrelsen.
I hans sted indtræder suppleant Martin Ingwersen i bestyrelsen som konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde.

P.b.v.
Kronhjorte.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Skifte i bestyrelsen

Resultat for indsendte tænder og kæber

Kæber (afkogte) fra 6 hjorte blev indleveret til kronhjorte.dk gennem sidste sæson.
En fortand fra hver kæbe blev sendt til Danmarks Jægerforbund, som videresender alle indsamlede tænder fra danske hjorte til aldersbestemmelse i Norge.
Nordmændene vurderer alderen på hjortene udfra tandSNIT. (Annuli cementum).

Tallene i de grønne felter er kronhjorte.dk’s vurdering, foretaget på tandSLID (såfremt vi har modtaget hele kæben). Vores egen vurdering udføres med 2 forskellige metoder.
Og ja, slid på tænderne kan være meget afhængig af, hvilken biotop hjortene færdes i, hvad de æder, og måske flere ting.
Men til at give en vejledende ca. alder, ser det ud til at metoderne er anvendelige.
Vi har lavet flere tests som viser at vores vurderinger ”ikke er helt ved siden af”, og vi vil fortsætte med at sammenholde egne aldersvurderinger med resultaterne fra Norge.

Til sidst en opfordring til fortsat at indsende kæberne af de hjorte der nedlægges fremover.

God sommer
kronhjorte.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Resultat for indsendte tænder og kæber

Virker det at ændre jagttiderne?

En ny forvaltningsmodel for dåvildtet er netop nu til debat. Mange modeller er i spil og der er mange argumenter for og imod. Det kan være svært at spå om fremtiden og dermed effekten af fremtidige modeller, men man kan måle på historien.

Historisk har vi, i Danmark, forsøgt at udøve vildtforvaltning via ændringer i jagttiderne. Dette er gjort på såvel småvildt som på det større klovbærende vildt, ud fra formodningen om at længere jagttid vil betyde større udbytte, og omvendt at kortere jagttid vil betyde mindre udbyttet.

Målt på de historiske data, er konklusionen dog helt klar. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem jagttidens længde og vildtudbyttet, hvilket illusteres i dette notat.

Der er derfor ikke nogle saglige eller faglige argumenter for at anvende reguleringer af jagttiden som instrument i vildtforvaltningen. Omvendt kan der selvfølgelige være politiske eller ideologiske argumenter for at gøre det. Eksempelvis hvis man ønsker at reducere jagtmulighederne for de danske jægere, eller måske endda helt forbyde jagt! I dette tilfælde kan det være en god ide at arbejde for vildtforvaltning via jagttidsreguleringer.

Omvendt: Hvis man ønsker at bevare den frie jagtret i Danmark og dermed den største forvaltningsmæssige og jagtlige frihed, er man nødt til at kæmpe for nye og andre måde at udøve vildtforvaltning på.

Tak for opbakningen!

Kronhjorte.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Virker det at ændre jagttiderne?

Aldersbestemmelse af nedlagte kronhjorte …

Ønsket om en naturlig køns- og aldersfordeling i kronvildtbestanden har været en del af Vildtforvaltningsrådets målsætninger, siden de første gang blev formuleret i 1999. Biologisk er det ligeledes ønskeligt at bestanden består af en nogenlunde naturlig køns- og aldersfordeling, da dette sikre den bedste selektion mellem hjortene og sikre en overlevering af ”naturlig adfærd” fra generation til generation for såvel hinder som hjorte.

Med andre ord: Vil vi påtage os at forvalte hjortevildtet forsvarligt, bliver vi nødt til at forhold os til køns- og aldersfordelingen i såvel den levende bestand som blandt de dyr der skydes hvert år. Kønsbestemmelse er en relativ let disciplin på såvel levende som døde dyr – straks værre bliver det, når vi skal aldersbestemme dyrene (både de levende og de døde). I relation til aldersbestemmelsen er det umuligt at give en objektivt korrekt aldersbedømmelse, hvis dyret er mere end 2 år gammelt (og har et fuldt udviklet tandsæt). Herefter vil aldersbestemmelsen altid være et skøn, der er forbundet med usikkerhed – dette gælder for så vel levende dyr som for døde dyr.

Hvis vi ønsker at forvalte ansvarligt skal vi dog lave dette skøn over dyrets alder. Først må vi skønne dyrets alder i levende live, inden vi tager beslutningen om skud eller ikke skud. Efterfølgende må vi forsøge at skønne alderen på det nedlagte dyr for kunne registrere vores afskydning.

Aldersbestemmelse af en levende kronhjort er ikke nødvendigvis let, og kan aldrig gøres med 100% nøjagtighed. Men øvelse gør mester, og de fleste kan relativt hurtigt træne sig op til at vurdere om der er tale om en ung, mellem-aldrende eller en gammel hjort. Aldersbestemmelsen baseret på hjorts udseende, kropsholdning, adfærd, trofæ, osv.

Den døde kronhjort kan aldersestimeres udfra samme kendetegn, men disse kan suppleres med hjortens vægt samt en nærmere undersøgelse af hjortens tænder. Aldersbestemmelse via tænder kan baseres på tandslid og/eller tandsnit. Tandsliddet vurderes ud fra sliddet på hjortens tyggeflader. Tandsnit sker ved gennemskæring af en eller flere tænder, hvorefter der tælles ”årringe” i tandroden – pattedyr danner en årring i tandroden ligesom træer danner årringe i stammen.

I Kronhjorte.dk har vi gennemført et aldersestimat på en del af de nedlagte kronhjorte gennem de senere år. Aldersestimatet er dels gennemført som en visuel vurdering af tandslid baseret på 2 forskellige referencemetoder og for en del kæbers vedkommende også ved tandsnit. I de første år gennemførte vi selv dette tandsnit på tanden ”M1”. På en relativ stor andel af de snittede tænder fik vi dog ikke et tilfredsstillende resultat af dette tandsnit, hvorfor vi i de senere år har sendt kæberne til NOVA i Norge, som har gennemførte tandsnittene (de gennemføre tandsnittet på fortænderne fremfor kindtænderne, som vi gjorde).

Kombination af aldersbestemmelsen via tandsnit samt de to visuelle vurderinger danner til sammen grundlag for vores aldersestimat på den enkelte hjort. Dette estimat bruger vi i vores afskydningsstatisk, således vi kan klassificere de nedlagte hjorte i ”ung”, ”mellemaldrende” og ”gammel”.
Når man struktureret over en længere årrække indsamler afskydningsdata for en given bestand, kan man matematisk forsøge at sandsynliggøre udviklingen i køns- og aldersfordelingen for den levende bestand. Der kan aldrig være tale om eksakt korrekte værdier, men der kan laves et kvalificeret bud på tendenser og udviklingsretninger i den levende bestand.
Hvert år på årsmødet gennemgås vores bud på udviklingen i den leverende bestand. Dette bud er baseret på de indrapporterede afskydningstal, de indleverede kæber samt de løbende tilbagemeldinger fra medlemmer omkring opleverser på de enkelte revirer.
I 2018 så vores skøn over udviklingen i den levende bestand således ud (nedenstående tal er ikke normaliseret for den del af den lokale afskydning, der ikke indrapporteres):

En struktureret og konsekvent registrering af nedlagte dyr fordelt på køn og estimeret alder, er således et værdifuldt, og helt nødvendigt, værktøj for en bæredygtig forvaltning af hjortevildt.

Tak for opbakningen!!

Kronhjorte.dk

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Aldersbestemmelse af nedlagte kronhjorte …

Koordineret jagt d. 16/12 2018

Som tidligere adviseret gennemføres en koordineret bevægelsesjagt i hele Kronhjorte.dk’s område d. 16/12-2018.

Formål
Det forvaltningsmæssige formål med den koordinerede jagt, er at begrænse skader på skov- og markbrug forsaget af kronvildtet. Konkret er der således 2 mål med den koordinerede jagt:

  1. Sikre en effektiv afskydning af kalve og kronhinder, for derved at holde den samlede bestandsstørrelse på nuværende niveau (eller mindre)
  2. Fastholde en adfærd i den ”overlevende” bestand, der minimerer skaderne på skov- og markbrug. Det ønskes derfor at bestanden forsat opholder sig i mindre rudler og gerne spredt over hele området, fremfor at samle sig i store rudler i de ”gamle kerneområder”.

En koordineret jagtdato vil forhåbentlig underbygge begge delmål, idet:

Ad 1) Sikre et effektivt udtag:
En fælles jagtdato vil medføre, at der jages på flest mulige revirer samme dag. Derved sættes bestanden i bevægelse, uagtet hvor den måtte befinde sig på dagen. Idet mange jægere er ude, vil der forhåbentlig opstå gode skudchancer – både på reviret, hvor dyrene lettes, men også på naborevirerne, og der kan gennemføres et relativt stort udtag af bestanden. Det er derfor vort håb, at flest mulige ejendomme vil deltage – både skovejendomme, men også jægere på tilstødende markarealer som ikke traditionelt har kronvildt i dagtimerne.

Ad 2) Fastholde adfærden i den ”overlevende bestand”
Såvel forskning som praktiske erfaringer peger på, at kronvildtet er meget påvirkelig af forstyrrelser. Ikke blot forstyrrelser på det enkelte revir, men også forstyrrelser på naborevirerne (da vi har mange relativt små revirer). Gentagne forstyrrelser medfører at dyrene samler sig i større rudler og søger mod de tætteste og største bevoksninger, og derfra foretager deres fouragering i store rudler på nærliggende landbrugsarealer. En ukoordineret jagtafvikling, hvor de enkelte revirer afholder jagt uafhængigt af hinanden fordelt over hele jagtsæsonen, vil af kronvildtet kunne opleves, som én stor rotationsjagt over flere måneder. Denne forstyrrelse vil påvirke dyrenes adfærd i negativ retning.
Det er således håbet, at en ”koordinering af forstyrrelsen” på samme dag, vil reducere det samlede forstyrrelsesniveau, men give det samme antal nedlagte dyr.

For at opnå denne effekt, er det dog vigtigt at dyrene oplever ro i perioden op til den koordinerede jagt og i perioden efter. Der henstilles derfor til at der alene gennemføres pürch- og anstandsjagt i 2 uger op til den koordinerede jagt og i 2 uger efter.

Arkiv

Parole

I de forløbne 15 år har et stort antal lodsejere og jægere i lokalområdet arbejdet sammen om forvaltningen af det store hjortevildt. Resultatet er nu store og stærke bestande af såvel dåvildt som kronvildt, som vi med glæde kan høste fra hvert år.
Dagens bevægelsesjagt er koordineret mellem mange revirer og koncentreret omkring afskydning af hundyr og kalve. Der jages på eget revir og med egen jagtleder. Der må ikke jages på ”tværs af skel” eller på andre revirer, end der hvor mange er jagtberettiget. De enkelte revirer planlægger selv drevretning, drevstørrelse osv.

Alene tidspunkter og parole er koordineret med øvrige revirer.

Vi har mange dyr i området og ønsker derfor en flot parade efter følgende parole:

Kronvildt:
Der må nedlægges kalv, smalhind, hind. ”Spidshind” – altså en spidshjort som er skudt i rudlen for at være en hind/smalhind accepteres på paraden, men som udgangspunkt ønskes spidshjorten sparret.

Dåvildt:
Der må nedlægges kalv, smaldå, då og spidshjort

Råvildt:
Lam, rå og buk – dog bør kastebukken spares til næste år.

Ræv/mårhund
Der må nedlægges ræv og mårhund

Gældende for alle vildtarter skyder vi ung før gammel og svag før stærk.

Jagten vil foregå som anstands- og bevægelsesjagt – nogle revirer med hunde andre uden. Riffelskytterne vil hovedsageligt være placeret i tårne og stiger. Skytterne opfordres til at danne sig et overblik mulige skudretninger, skudafstande og kuglefang, inden der lades. Sikkerhed frem for alt!  – er du i tvivl om skudretning, kuglefang eller andet, så spørg når du bliver sat på post.

Når man er sat på plads og har overblik over sin post, må der lades og skydes.

Vi ønsker at minimere anskydninger mest muligt!
Hver enkelt jæger er ansvarlig for egne skud og man kender selv sine begrænsninger. Afgiv så vidt muligt kun skud til stillestående vildt. Rutinerede riffelskytter kan afgive skud til vildt i bevægelse. Har man ikke trænet riffelskydning til løbende vildt, bør man helt afstå fra skud til vildt i bevægelse. Maksimale skudafstande er:

Stilstående vildt: 100 meter

Vildt i bevægelse: 50 meter.

Hold højt på vildtet og placer kuglen i den forreste del af kroppen.

Der må ikke doubleres til klovbærende vildt, men gerne skydes flere stykker vildt fra samme post. Såfremt dyret ligger synligt forendt, kan der afgives skud til nyt vildt i samme retning. Ligger dyret ikke synligt forendt må der ikke skydes mere i denne retning, af respekt for det efterfølgende schweissarbejde.

Alle anskydning eftersøges af registreret schweishunde – mærk vildtets placering i skudøjeblikket og undlad at påbegynd eftersøgningen på egen hånd.

Jagtens afvikling:
Solens opgangstid er ifgl. App’en ”Dusk’n’dawn” kl. 08.47 i Vorbasse.
08.15: Stigerne besættes fra kl. 08.15
09.30: Drevet påbegyndes
12.30: Drevet afsluttes
13.30: Fælles parade/afslutning. Nærmere omkring dette tilgår på www.kronhjorte.dk

Der er mange jægere i aktion denne dag, ligesom der formentlig vil være en vis bevågenhed fra offentligheden. Der opfordres derfor til, at alle gør deres bedste for at udvise god og hensynsfuld opførelse samt godt jægerhåndværk.

Afslutningsvist ønskes I alle en dejlig dag på reviret, hvor vi kan nyde naturen, vildtet og hinandens selskab.

Hermed overlades ansvaret for en god og vellykket dag til hver enkelt af Jer.

Program kan hentes som PDF her.

Knæk og bræk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Koordineret jagt d. 16/12 2018