Julehilsen og midtvejs-status

Julen nærmer sig med hastige skridt, og 4/5 af dette års jagtsæson for kronvildt er næsten gået. Sæsonen er kommet godt i gang, og vi har løbende modtaget oplysninger om nedlagt kronvildt i området. En foreløbig opgørelse viser ca. 120 nedlagte krondyr, hvoraf ca. 76 (63%) er handyr.
For dåvildtets vedkommende har vi informationer om 16 nedlagte dyr, hvoraf 10 er handyr (63%).
Her på sitet kan vi ligeledes registrere en høj og vedholdende aktivitet, hvilket vidner om stor interesse for hjortevildtforvaltning i området. Vi vil dog gerne benytte lejligheden til at opfordre alle, medlemmer som ikke-medlemmer, til at indberette nedlagt hjortevildt i området. Nøjagtigheden af de indsamlede data er af stor værdi, og dermed af stor betydning, for den fremadrettet forvaltning, og vi er derfor meget taknemmelige for alle de indberetninger vi modtager (også gerne ”nul styks” indberetninger). Alle indberetninger behandles fortroligt og anvendes alene i anonymiseret form til statistiske formål.
Med dette lille juleønske fra Kronhjorte.dk, vil vi gerne ønske alle en glædelig jul, et lykkebringende nytår samt knæk og bræk i de resterende uger.

Med venlig hilsen
Kronhjorte.dk

Dette indlæg blev udgivet i Forside. Bogmærk permalinket.