Begge de koordinerede jagter er nu veloverstået, og de fleste tilbagemeldinger er indkommet.
Begge dage er vi vidende om ca. 25 deltagende ejendomme fordelt på ca. 3.000 ha. De koordinerede jagter havde to formål: 1) Fastholde en naturlig adfærd i den ”levende bestand” og 2) opnå en effektiv afskydning af kalve og hinder.
Mange har tydeligvis indarbejdet den koordinerede jagt i deres jagtkalender, således bestandene havde været fritaget for jagttryk i 2-3 uger op til den koordinerede jagt, og der vil de fleste steder være jagtfrit den resterende del af dette kalenderår. Vi er dog vidende om enkelte ejendomme som havde afholdt jagt både lørdag og søndag samt i ugen op til den koordinerede jagt.
Baseret på tilbagemeldingerne havde rudlerne også ”naturlig adfærd” og langt de fleste dyr blev observeret i mindre familierudler, og der er ikke meldinger om rudelsamlinger på 100 eller flere dyr. Målsætning nr. 1 omkring fastholdelse af en naturlig adfærd i bestanden syntes derfor indfriet.
Afskydningsmæssigt forløb dagene således:
Søndag d. 16/12-18:
40 stk. kronvildt (3 spids, 22 hinder og smalhinder, 15 kalve)
11 stk. dåvildt (6 spids, 4 dåer og 1 kalv)
9 stk. råvildt
2 stk. ræve
62 stk. vildt i alt
De schweisshundeførere vi har været i kontakt med, melder at alt anskudt vildt er eftersøgt og fundet. Vi er således ikke vidende om, at der skulle være anskudt vildt som følge af søndagens jagt. Et flot resultat, som alle deltagere kan være stolte af!
Mandag d. 17/12-18:
18 stk. kronvildt (2 spids, 8 hinder og smalhinder, 8 kalve)
9 stk. råvildt
3 stk. ræve
Også for mandagens jagt melder schweisshundeførerne om, at alt eftersøgt vildt er fundet. Der er dog et lille hængeparti med en hind, som er set med et dårligt forløb. Årsagen til denne skade kendes ikke, men dyret eftersøges og denne eftersøgning er i skrivende stund ikke afsluttet. Igen et flot resultat, som alle deltagere kan være stolte af!
I alt er der således nedlagt minimum 92 stk. vildt på de to dage, hvoraf 58 stk. er kronvildt (5 spidshjorte – resten kalve og hinder). Målsætning nr. 2, om et effektivt udtag er således også opnået på jagterne.
Den samlede afskydning for området, ser efter de koordinerede jagter, således ud:
I forbindelse med evaluering af et arrangement af denne type, vil man altid finde forhold som kunne være gjort anderledes og bedre. Dette er selvfølgelig også tilfældet med disse 2 koordinerede jagter, men samlet set vurderes arrangementet dog som en succes, og de opstillede målsætninger som indfriet.
Stor tak til alle som deltog og skabte disse dage, og tak for den store opbakning!
Knæk og bræk i den resterende sæson
Kronhjorte.dk