Udbyttestatistik pr. 1 oktober

Den første måned i dette års jagtsæson er nu afsluttet og der er samlet indberettet 68 stk. nedlagt kronvildt mod 44 stk. indberettet på samme tidspunkt sidste år.
Særligt i den sydvestlige del af Kronhjorte.dk’s område er der nedlagt mere kronvildt end tidligere, hvilket stemmer godt overens med oplevelsen af en stærkt stigende bestandstæthed i området over de seneste par år.
Detailindberetning for denne sæson ses her:

… og til sammenligning ses sidste sæson her:

Der er i løbet af de seneste uger kommet en del indberetninger af hjorte større end spidshjort, skudt i sæsonens første 14 dage. Den opdaterede udbyttestatistik for trofæbærende hjorte kommer herefter til at se således ud:

Umiddelbart er der således nedlagt flere hjorte i sæsonens første 2 uger end tidligere sæsoner. Der skal dog tages forbehold for et evt. ”efterslæb” i indberetnignerne i tidligere sæsoner, hvilket kan give lidt usikkerhed om det konkret afskydningstidspunkt.
Generelt er der meld om stigende brunstaktivitet gennem september måned, med et foreløbigt højdepunkt omkring den 23-26/9. De umiddelbare vurderinger af den samlede bestandsstørrelse, er at denne er på niveau med tidligere år.

Knæk og bræk,
Kronhjorte.dk

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.