Aldersbestemmelse af nedlagte kronhjorte …

Ønsket om en naturlig køns- og aldersfordeling i kronvildtbestanden har været en del af Vildtforvaltningsrådets målsætninger, siden de første gang blev formuleret i 1999. Biologisk er det ligeledes ønskeligt at bestanden består af en nogenlunde naturlig køns- og aldersfordeling, da dette sikre den bedste selektion mellem hjortene og sikre en overlevering af ”naturlig adfærd” fra generation til generation for såvel hinder som hjorte.

Med andre ord: Vil vi påtage os at forvalte hjortevildtet forsvarligt, bliver vi nødt til at forhold os til køns- og aldersfordelingen i såvel den levende bestand som blandt de dyr der skydes hvert år. Kønsbestemmelse er en relativ let disciplin på såvel levende som døde dyr – straks værre bliver det, når vi skal aldersbestemme dyrene (både de levende og de døde). I relation til aldersbestemmelsen er det umuligt at give en objektivt korrekt aldersbedømmelse, hvis dyret er mere end 2 år gammelt (og har et fuldt udviklet tandsæt). Herefter vil aldersbestemmelsen altid være et skøn, der er forbundet med usikkerhed – dette gælder for så vel levende dyr som for døde dyr.

Hvis vi ønsker at forvalte ansvarligt skal vi dog lave dette skøn over dyrets alder. Først må vi skønne dyrets alder i levende live, inden vi tager beslutningen om skud eller ikke skud. Efterfølgende må vi forsøge at skønne alderen på det nedlagte dyr for kunne registrere vores afskydning.

Aldersbestemmelse af en levende kronhjort er ikke nødvendigvis let, og kan aldrig gøres med 100% nøjagtighed. Men øvelse gør mester, og de fleste kan relativt hurtigt træne sig op til at vurdere om der er tale om en ung, mellem-aldrende eller en gammel hjort. Aldersbestemmelsen baseret på hjorts udseende, kropsholdning, adfærd, trofæ, osv.

Den døde kronhjort kan aldersestimeres udfra samme kendetegn, men disse kan suppleres med hjortens vægt samt en nærmere undersøgelse af hjortens tænder. Aldersbestemmelse via tænder kan baseres på tandslid og/eller tandsnit. Tandsliddet vurderes ud fra sliddet på hjortens tyggeflader. Tandsnit sker ved gennemskæring af en eller flere tænder, hvorefter der tælles ”årringe” i tandroden – pattedyr danner en årring i tandroden ligesom træer danner årringe i stammen.

I Kronhjorte.dk har vi gennemført et aldersestimat på en del af de nedlagte kronhjorte gennem de senere år. Aldersestimatet er dels gennemført som en visuel vurdering af tandslid baseret på 2 forskellige referencemetoder og for en del kæbers vedkommende også ved tandsnit. I de første år gennemførte vi selv dette tandsnit på tanden ”M1”. På en relativ stor andel af de snittede tænder fik vi dog ikke et tilfredsstillende resultat af dette tandsnit, hvorfor vi i de senere år har sendt kæberne til NOVA i Norge, som har gennemførte tandsnittene (de gennemføre tandsnittet på fortænderne fremfor kindtænderne, som vi gjorde).

Kombination af aldersbestemmelsen via tandsnit samt de to visuelle vurderinger danner til sammen grundlag for vores aldersestimat på den enkelte hjort. Dette estimat bruger vi i vores afskydningsstatisk, således vi kan klassificere de nedlagte hjorte i ”ung”, ”mellemaldrende” og ”gammel”.
Når man struktureret over en længere årrække indsamler afskydningsdata for en given bestand, kan man matematisk forsøge at sandsynliggøre udviklingen i køns- og aldersfordelingen for den levende bestand. Der kan aldrig være tale om eksakt korrekte værdier, men der kan laves et kvalificeret bud på tendenser og udviklingsretninger i den levende bestand.
Hvert år på årsmødet gennemgås vores bud på udviklingen i den leverende bestand. Dette bud er baseret på de indrapporterede afskydningstal, de indleverede kæber samt de løbende tilbagemeldinger fra medlemmer omkring opleverser på de enkelte revirer.
I 2018 så vores skøn over udviklingen i den levende bestand således ud (nedenstående tal er ikke normaliseret for den del af den lokale afskydning, der ikke indrapporteres):

En struktureret og konsekvent registrering af nedlagte dyr fordelt på køn og estimeret alder, er således et værdifuldt, og helt nødvendigt, værktøj for en bæredygtig forvaltning af hjortevildt.

Tak for opbakningen!!

Kronhjorte.dk

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.