Som tidligere refereret her på siden, verserer der i øjeblikket en hed debat i de politiske organer om den fremtidige hjortevildtforvaltning. Der syntes at være enighed om, at den nuværende model ikke er tilstrækkelig for fremtiden, men hvilken model der i givet fald skal afløse den nuværende er der langt fra enighed om.
Et af de centrale spørgsmål i forvaltningen er naturligvis hvor mange og hvilke dyr, vi som jægere, kan høste i jagtsæsonen. Særligt aldersfordelingen på handyr er til voldsom debat – herunder aldersbestemmelse.
Hos vore tyske naboer har alle disse spørgsmål været en central del af hjortevildtforvaltningen i generationer, hvorfor der også meget mere brugbart litteratur tilgængelig. En af ”biblerne” for de tyske hjortevildtforvaltere er nu oversat til dansk. Bogen given en solid, og letlæst, viden biologien hos det klovbærende vildt og herunder aldersbestemmelse. Med andre ord: Alletiders julegaveide 😉
Bogen kan købes flere steder, bl.a. ved www.bogjagt.dk, hvor man også kan læse uddrag af bogen via linket: http://issuu.com/bogjagt.dk/docs/ung_eller_gammel_uddrag/1
Knæk og bræk – samt god læselyst
Kronhjorte.dk